Min intro til solcelleanlæg

Et solcelleanlæg kan give dig en stor besparelse på dine elregninger – og det er en investering, der er tjent hjem på kort tid. Hvis du er træt af høje elregninger, så er det måske på tide at øge din boligværdi og spare mange tusinde kroner årligt med et solcelleanlæg.

Der findes to forskellige slags solceller, som forhandles meget i Danmark – og de kendes som henholdsvis mono- og polykrystallinske solceller. Begge typer er lavet af silicium, men monokrystallinske solceller har en højere virkningsgrad. De er, som følge heraf, derfor også dyrere.

Hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg, så er det nyttigt at få skrabet en del viden sammen om emnet – og i denne artikel kan du læse lidt om, hvad du skal være opmærksom på, når du monterer dit solcelleanlæg. Du kan ydermere læse lidt om økonomien i solcellerne.

Montering af solcelleanlæg

Det første du skal gøre, er naturligvis at sikre dig, at dit tag kan bære solcelleanlægget. Dine spær kan blive skæve, og du risikerer, at dit tag kollapser – hvis altså taget ikke kan holde til den ekstra vægt. Det nemmeste er at få udregnet hvor stort anlægget kan være, uden at taget braser sammen. Dette kan du få hjælp til af en bygningskonstruktør.

Det næste du kan overveje i forbindelse med montering af solcelleanlæg, er lokalplanen og bygningsreglementer. Gør dig klart, hvorvidt der er regler for bygningshøjde eller andet. Det er især aktuelt, hvis du overvejer at montere et solcelleanlæg på dit sommerhus. Det samme gør sig gældende i forhold til facaderegler. Nogle steder er der klare reglementer for hvorledes facaden på dit hus skal se ud – hvorfor det er en god ide, at tage en snak med din kommune.

En væsentlig ting, når man snakker solcelleanlæg, er naturligvis, at der er ikke er megen skygge. Dine solpaneler skal, optimalt set, vende mod syd – for at kunne udnytte solens stråler bedst muligt. Her er det således en god ide, at du sikrer dig, at der ikke er træer eller skygge omkring solpanelerne.

Økonomi og solceller

Et solcelleanlæg er typisk betalt tilbage på 5-10 år. Hvis man kæder det sammen med levetiden (som typisk er 20-25 år) – så har man altså grundlaget for en god investering. Et solcelleanlæg er naturligvis ikke en lille investering, men det er til gengæld en investering, der giver dig en årlig besparelse i mindst 20 år – og mindst 10 år med rent overskud på din elregning.

Hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg, så er det også væsentligt, at du faktisk kan trække dit eget forbrug og salg af el fra i skat. Eget forbrug og salg af egen-produceret el op til 7000 kroner er skattefrit.

En god ide, når du kigger efter solcelleanlæg, er at du finder en montør, der giver dig en garanti på solcellerne. Solcellerne vil nemlig altid miste noget af deres effektivitet og ydelse – men mange forhandlere vælger at give en form garanti på solcelleanlægget, således at du er sikret, at effektiviteten ikke falder for meget.

Leave a Reply