Streetwear med Cityfellaz
Cityfellaz er et dansk streetwear mærke, der stammer fra København. Mærket blev skabt, da mændene bag ikke synes det danske tøjmarked indeholdt det, som de efterspurgte. Det danske tøjmarked var kedeligt, uden farver og for ensformigt. Således blev Cityfellaz en realitet, og mærket kommer med farver, sjove prints og positiv energi.
Skaberne bag danske Cityfellaz har deres rødder i skateboarding, som man måske også fornemmer, når man ser deres tøj. I starten blev der endvidere designet skateboards hos Cityfellaz, men nu handler det udelukkende om streetwear og modetøj til mænd. Cityfellaz forsøger at kommunikere et positivt budskab med deres kollektioner, og de har hjulpet mange up-and-coming skateboardere og musikere til succes.
Friske bud på tøj fra Cityfellaz
Det første vi skal kigge lidt på, er den såkaldt ’5 panel’ kasket. Den minder lidt om en almindelig snapback, da den kan justeres i nakken – men kasketten har fået en overhaling, så den er mere hip og moderne. Cityfellaz laver flere forskellige ’5 panel’ kasketter, og du kan uden tvivl finde en model, der er som skabt til dig. En af de varianter, som tiltaler mig, er deres model med camo-print. Camouflage-print var meget moderne i efteråret – og det er fortsat hen over sommeren. En ’5 panel’ kasket sammen med et par denimshorts, er en sikker klassiker, når jeg skal ud i sommervejret.
Tjek Cityfellaz ud her
Cityfellaz er kendt for deres logo, som er tukan med et farverigt næb – og den kommer vi heller ikke udenom i denne artikel. Det næste vi skal kigge på er nemlig t-shirts. Alt efter hvor funky du føler dig, kan du vælge mellem forskellige farver og motiver. Jeg foretrækker kølige farver som fx blå, og her kan jeg finde en simpel og fed t-shirt fra Cityfellaz. Den er slimfit, blå og med den farverige tukan. Det er god stil.
Det sidste vi skal have fat på, før vi er klar til at tage på festival og drikke kolde fadøl, er shorts. Jeg vælger som regel et par denimshorts, da jeg føler mig tilpas i dem – og fordi de passer til stort set alt; det være sig t-shirts, tanktops eller skjorter.