Danskerne har fundet vej til bed and breakfast

Danskerne har fundet vej til bed and breakfast

22. juli 2015 0 Af Signe Pedersen

Igennem de seneste par år er muligheden for bed and breakfast eksploderet, til at starte med blev det forvekslet med vandrehjem, da de første kendte bed and breakfast steder blev startet som små virksomheder. Det er nu mere kendt at bed and breakfast foregår ved privat indkvartering for en eller flere nætter. Danskerne har fundet vej til bed and breakfast, da det ofte kan være billigere end hotelværelser, uden at kvaliteten forringes. Når du overnatter på et bed and breakfast vil der typisk blive stillet håndklæder, sengetøj og morgenmad til rådighed inkluderet i prisen, som f.eks. her hos Nymarksminde: http://nymarksminde.dk/bedandbreakfast.php.

Derfor skal du vælge bed and breakfast.

Du kan i den grad drage fordel ved at vælge at overnatte på et bed and breakfast fremfor et hotelværelse, hvis du kun har brug for 1-2 overnatninger. Hvis du er rejsende sælger, skal til et møde eller hospitalsbesøg langt hjemmefra eller hvis du blot besøger familie og venner i andre landsdele end din egen så er bed and breakfast løsningen ofte den billigste og hyggeligste overnatningsmulighed. Du og din familie kan også overnatte på nogle bed and breakfast steder, der udlejer familieboliger. Du skal huske på at det er private hjem, der åbner dørene for dig og du kan derfor ikke forvente at du får eget badeværelse eller køkken, da dette typisk vil være faciliteter, du skal dele med udlejeren. Et hotelværelse i storbyerne ligger som regel i prisgruppen fra 700-3000 kr. pr. overnatning, hvorimod du kan få privat indkvartering fra 175-600 kr. Disse prisforskelle har været med til at danskerne har fundet vej til bed and breakfast fremfor at leje et hotelværelse. Hvis du skal overnatte mere end 3 nætter i træk kan prisen for værelset på et bed and breakfast typisk diskuteres og forhandles lidt ned.

Kvaliteten på de danske bed and breakfast.

Før du booker et værelse på et af de private bed and breakfast kan det være en god ide at kigge i den dertil lavede guide som du både kan finde på internettet og i diverse turistbureauer. I guiden finder du en lang liste over de bed and breakfast muligheder der er i hele landet, og som samtidig kan give dig et overblik over hvilke muligheder, der er i den by du rejser til. Du kan leje alt fra et enkeltværelse, til en familiehytte alt efter dine behov og hvor i landet du ønsker overnatning eller ferie. Du skal blot huske på, at prisen og kvaliteten ikke nødvendigvis hænger sammen på de forskellige bed and breakfast steder. Det er udlejeren, der sætter prisen pr. overnatning og du kan derfor sagtens risikere at et enkeltværelse uden privat badeværelse koster mere end et, hvor du har dit eget. Du har altid mulighed for at kontakte udlejeren inden du booker et værelse eller familiebolig, så du kan sikre dig, at der er de faciliteter du har brug for, er der tale om flere sammenhængende overnatninger kan du oftest også forhøre dig om en eventuel prisnedsættelse over telefonen.

Disclaimer