Rejser og priser
Jeg rejser en del, både forretning og ferie. Sidst var jeg på ferie på Kreta, da jeg havde købt billige flybilletter til Kreta på rejsepriser.dk. Når jeg rejser, og jeg rejser tit alene, er det sjovt at observere folk og de fejl, de begår. Bevares, jeg gør det også selv af og til – og særligt da jeg ikke var særligt erfaren ud i at rejse.
Samlede råd
Her har jeg samlet nogle af dem, så måske kan det spare dig for nogle ærgrelser og forsinkelser, hvis du er opmærksom på dem:
- Du har ikke været opmærksom på, at dit pas er udløbet. Hvis det sker, kommer du sikkert ikke af sted. Nogle lande vil endda ikke lukke dig ind, hvis dit pas er tæt på at udløbe. Særligt USA har skrappe regler.
- Du har ikke let adgang til dine rejsedokumenter, og du sinker alle i køerne med at rode efter det i din kuffert. Sørg for at have alle dine rejsedokumenter i en lomme eller taske, hvor du har let adgang til dem.
- Du giver dig ikke tid nok til at komme til lufthaven. Det er bedre at komme af sted en time før og have tid til alt det uforudsete. Og er du i lufthavnen i god tid inden, kan du jo læse en god bog eller få noget godt at spise og starte din rejse i ro og mag.
- Du har pakket for meget i din kuffert og har ikke vejet den inden afgang. Hvis du ikke vil betale for overvægt, skal du tage noget ud af din kuffert, og det er stressende både for dig og de andre passagerer i kø. Du kan også overveje at tage de tungeste sko og jakke etc. på, så det ikke vejer i din kuffert.